Nye indlæg

 

Kloakstatus

24-12-2018 12:13
Kloak-og vandprojektet skrider planmæssigt frem. Der har ikke været de helt store udfordringer som ikke kan løses. Der er gravet 2 meget store sten op, som i kan se på legepladsen. Vi skal forsøge at finde anvendelse til disse sten på legepladsen. Gottlieb har nu fået etableret skelbrønd og målerbrønd i 67 haver, så nu er vi snart halvvejs. For tiden arbejdes der sammen med Novafos om 4.Juli`s tilslutning til den kommunale kloak som er placeret på Hermelinvænget, altså ned af skråningen fra Klausdalsbrovej. Gottlieb udarbejder to tilbud på tilslutningen, som Novafos betaler. Et på en styret underboring og et på en gravet løsning. Vand projektet er også ændret lidt i forhold til det første. Nu har vi en tilslutning og vandmåler i have nr. 5 og 11. hvor der skulle graves ind til fra grusvejen. Nu ser det ud til at vi må koble os på den vandledning som forsyner Mirabelle. Det kræver så at 4.Juli skal etablerer en ny vandmåler brønd på p-pladsen lige ved Svalevej og der skal monteres en vandmåler i foreningshuset. Således får vi kun en vandmåler til hele 4.Juli og nu i en frost sikker brønd. Gottlieb beder os om at meddele vores medlemmer om ikke at køre i bil ned i haverne, eller bare holde på grusvejene, i arbejdstiden. Det sinker Gottlieb`s arbejde når de ikke kan komme til, og i sidste ende kan det komme til at koste os penge. 4.Juli`s bestyrelse samt vand-og kloakholdet, ønsker alle 4.Juli´s medlemmer en rigtig god Jul samt et godt nytår.

Kategori: Kloaknyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Haveforeningen 4. juli 1917 | Klausdalsbrovej 239, 2880 Bagsværd - Denmark | hf4juli@jubii.dk